"Lægeforeningen er begejstret
for ekspertplan
Lægernes formand mener, at
Erik Juhl-udvalget har leveret en national plan for de
danske sygehusvæsen, der rækker langt ind i
fremtiden.",
Overlæge, dr. med.
Speciallæge i gynækologi &
obstetrik (kvindesygdomme & fødselshjælp)
Opdateret 08-08-2011
Vestjyllands supersygehus - Forskel
på Land og storby
Kommentar til Leder i Berlingske
Tidende den 13. november 2009
"Et
sygehus på en vestjysk mark fik lov at tage fokus fra det, der virkelig truer
borgerne”.
Således
karakteriserede lederskribenten i går de seneste dages debat om vestjydernes
muligheder, når sygdom bliver akut. Som om det var vigtigere med
samfundshelbredet end med det enkelte individs; det er trods alt sidstnævnte,
der brødføder samfundet. Magen til arrogance. Lederskribenten ved formentlig
ikke, at der lever almindelige mennesker af begge køn og af alle aldre vest for
Holstebro – der er sågar nogle, der bliver gravide og føder børn derude, lige
fra Thyborøn i nord til Hvide Sande og Bjerregård i syd. Men desværre er jeg
bange for, at lederskribenten ikke er alene med sin uvidenhed. Noget tyder på,
at flertallet af politikere, der de seneste dage har diskuteret Gødstrup og
Aulum, heller ikke aner, at der er noget og nogen vest for Holstebro og ikke
bare nord for Lemvig sagde én), øst for (Viborg sagde en anden) og sydøst for
(Herning sagde en tredje).
Det
er muligt, at regionspolitikerne skulle have haft diskussionen og aftalen om
placering af et nyt sygehus helt for sig selv, for det er jo deres bord, men
når DF nu på deres sædvanlige facon i forbindelse med finanslovsdrøftelserne
har sluppet en uvedkommende kat af sækken for at få nogle stemmer, så tag
handsken op og tag medborgerne derude vestpå alvorligt.
To
forhold er rigtig vigtige: Det ene er afstanden til superbehandling, gerne
superhurtigt på et supersygehus, og det andet er mulighederne for rekruttering
af kvalificerede speciallæger (man forestiller sig vist, at de bliver utrygge,
hvis de skal flytte for langt fra Århus – og længere væk end Herning vil nok
aldrig gå an). Men tager vi afstandsproblematikken for vestjyderne, se så på et
kort og opdag, at alle borgerne, der bor nær kysten oppe mod nordvest, får
længere end i dag ved at placere superbehandlingen i Gødstrup tæt på Herning,
og de får sammen med beboerne på det sydlige Holmsland også længere end i dag
ved DF’s ikke særlig kløgtige ide om at vælge Aulum i
stedet. Og den med helikopterne og flere ambulancer giver jeg ikke meget for;
helikopterne kan ikke flyve i dårligt vejr og om natten, og ambulancerne vil
være alt for længe om ofte 2 gange 60-70 km i regn eller sne om natten på
tosporede veje. Og hvor vil man få som det næste rekruttere læger fra, hvis man
ikke mener, at tør vove sig længere væk end til Herning? Vil man for
alvor interessere sig for vestjydernes ve og vel, kan man bide i det sure æble
og konstatere, at Holstebro er kortere for alle vestkystbeboerne. Jamen så brug
dog denne fortræffelige by til placering af akut superbehandling. Herning og
omegn? Ligegyldigt hvad christiansborgerne og Hansen
og Juul måtte mene, kan man efter min opfattelse ikke implementere den samme
sygehusmodel i Vestjylland som i og omkring Storbyerne, så derfor må man i
Vestjylland planlægge med nogle højt specialiserede, herunder akutte
faciliteter i Holstebro og andre i Herning. Sværere bør det ikke være.
Arne Berget
(periodisk beboer på
Holmsland gennem 40 år)
Region Hovedstadens sygehusplan skal opdateres.
Grådighed vest for
Storebælt og fejl planlægning øst for Storebælt er den opfattelse man står med
efter de seneste dages udmeldinger om sygehusmilliarderne fra regeringen.
Når man får
så mange milliarder, som nu er tildelt regionerne Midt og Syd, så takker man og
er glad til. Sagen er, at de to regioner allerede har gode hospitaler og gode
forskningsmiljøer, så de kan kun være glade for nu at kunne gøre det endnu
bedre for borgerne. Så vær glade derovre i stedet for at stille an med klynkeri.
Men se til
forholdene øst for Storebælt:
Region Sjælland har
i deres planlægning med alle deres mindre sygehuse ikke formået at samles om
visioner, der kunne tilfredsstille regeringen, og de forfordeles derfor.
Og Region
Hovedstaden står helt forudsigeligt med skægget i postkassen, fordi de ikke har
fået lommepenge til at etablere en akutenhed på Bispebjerg hospital. Men det
burde være fuldt forståeligt, at regeringen ikke vil putte penge i et hospital,
som er ældst af alle i og omkring København (1913 står der over hospitalets
port). Alligevel har man forbløffet oplevet direktøren for åben skærm udmale
alle Bispebjergs dårligdomme med gamle, ubrugelige bygninger og håbløs
infrastruktur. Direktøren var tydeligt forurettet samtidig med, at han
afslørede for den undrende omverden, hvorfor netop Bispebjerg ikke bør forsynes
med midler til en opgradering. Jeg og andre gjorde længe før sygehusplanen blev
vedtaget Regionsrådet opmærksom på, at Bispebjerg er uegnet. Nu har vi fået
direktørens bekræftelse herpå.
Samtidig har først
det forhenværende Københavns Amt og siden Region Hovedstaden de seneste år
brugt hen ved en halv milliard på at etablere moderne forhold på Gentofte
Hospital, så dér kan man så let som ingenting etablere en akutenhed endnu i
dette år, når ny modtagelse, nye tilkørselsforhold, nye operationsstuer, god
infrastruktur og renovering af en række afdelinger står klar. Regionsrådet vil
fremstå handlekraftigt, dersom det nu opdaterer sygehusplanen og gør Gentofte
Hospital til akutenhed og lader Bispebjerg Hospital om det, som de gamle
bygninger kan klare. Og så skal der da også erindres om, at Gentofte Hospital
kun ligger en kilometer fra grænsen til Københavns kommune.
Arne
Berget
29. januar 2009
Lægernes formand mener, at
Erik Juhl-udvalget har leveret en national plan for de
danske sygehusvæsen, der rækker langt ind i
fremtiden.",
Men
det holder ikke. Planen har iøjnefaldende fejl og sårbarheder.
En så
betydeligt øget centralisering af akutsygehuse, som her foreslås, vil koste
yderområdernes beboere dyrt sundhedsmæssigt. De der har prøvet at hente fødende
i bæltekøretøj i vintervejr på Lolland eller fra
de jyske yderområder, ved at hverken nok så mange ambulancer eller helikoptere
kan klare transporten: Vejene er ikke farbare for ambulancerne, og helikopterne
kan ikke komme i luften under snefygning eller kraftigt snevejr. Og en gravid
eller fødende fra Hvide Sande eller Harboøre med svær svangerskabsforgiftning
eller et foster med dårlig hjertelyd, kan hverken få foretaget akut kejsersnit
i sengeambulance eller helikopter eller bæltekøretøj på deres 1-2 timers færd i
det danske landskab.
Vil
politikere, embedsmænd eller Juhl eller Møller Pedersen tage ansvar første
gang, der sker noget alvorligt? Nej, de vil sige, at man jo ikke kan planlægge
efter worst case. Det betyder på almindelig dansk, at
vi har sørget for, at den ældre med AMI - det er f.eks. sådan en som har fundet
på det her forslag - kan få stød i ambulancen; men vi siger ikke så højt, at
den gravide fra Hvide Sande må se i øjnene at risikere ikke at nå frem i tide
til at undgå at få et hjerneskadet barn.
Videre må
man sige, at den stærke centralisering af akutsygehuse foreslås gennemført for
at kunne håndtere de allersværeste ulykker/akutte sygdomme bedst muligt. Det er
for så vidt en ædel tanke, men hvor mange/få procent af akutte situationer
udgør de allersværeste tilfælde egentlig? Hvor mange har brug for landets
højest specialiserede læger? Det er ikke så mange patienter endda, der behøver
at komme til de store, stærkt specialiserede steder.
Sundhedsministeren
mfl. koncentrerer sig i forsvar for modellen om, at ambulancerne jo kan stå i
forbindelse med sygehuset via cyberspace o.a., så ambulancelægen/-redderen kan
gøre et eller andet, men de går behændigt udenom, at kejsersnittet eller andet
her-og-nu-indgreb ikke kan udføres i ambulancen.
Det virker
som om store dele af sundhedssektoren nu blindt løber samme vej i begejstring
over det, som Monty Python engang satiriserede over:
Sygehusdirektøren kommer ind på fødestuen, hvor den fødende i forvejen havde
fået besked på at tie stille når direktøren kommer, fordi "You are not qualified",
og direktøren ser begejstret på apparaturparken og udbryder "Oh, I see that you
have got the machine that goes BING!" Så er alt
jo godt...
En
behjertet praktiserende læge i Holstebro har heldigvis ytret sig kritisk og
yderst kvalificeret på TV, og de praktiserende lægers formand har konstateret,
at der ikke er læger nok til døgnåbne skadestuer, specielt ikke i
yderområderne, og det må være en helt afgørende forudsætning for den fremlagte
plan.
Sundhedsministeren
bør se på planen med åbne, kritiske øjne, og så få skruet en praktisk brugbar
plan sammen til erstatning for centralisternes
drømmeverden.
30-11-2008 Arne Berget
Resektion af labia minora
I de
seneste år har man kunnet iagttage gynækologer advokere for og imod resektion af labia minora, de små kønslæber. Baggrund for diskussionen er, om
de små kønslæber kan være for store og dermed genere, dels ved forskellig
fysisk udfoldelse dels alene ved deres udseende. Nogle kolleger nærmest
bandlyser resektion af labia
minora, medens andre foretager indgrebet alene på
kvindens ønske.
Få har
interesseret sig for at beskrive operationsmetode eller størrelse af labia minora. Om operationen
siges det, at den kan give blivende gener f. eks. i form af ardannelse,
smerter eller åbentstående introitus med øget risiko
for gentagne vulvovaginale infektioner. Det sidste
ikke mindst, hvis der reseceres for meget, eller når
der indtræder aldersatrofi.
Hvis den
operation, der benyttes, er en kileformet resektion
af labia (foto1) – som regel med almindelig kold kniv
– er de nævnte risici til stede. Udførelse af kileformet resektion
på i øvrigt raske labia minora
bør derfor nu om dage betragtes som uhensigtsmæssig, fordi der findes en anden
metode, som er den overlegen.
Resektion af labia minora alene for at gøre
dem mindre skal for det første foretages som en seglformet resektion
(foto2), hvor højst omkring en fjerdedel af hvert labium
fjernes. For det andet skal den foretages ved hjælp af superpulsed
CO2-Laser. Labium holdes helt udspændt under
evaporationen, hvorved laserstrålen umiddelbart forsegler alle blodkar uden
blødning, og brugen af suturmateriale undgås. Resektionsranden
skal heller ikke sutureres; den lades åben; den heler
af sig selv uden ardannelse.
De to
fotos (samme foto med forskellig indtegning) giver et godt fingerpeg om, hvor
store labia minora bør
være, før resektion kan overvejes.
Hvis man
følger de her givne anbefalinger, vil antallet af operationer på raske labia minora nok falde
betydeligt, og det vil ikke være til skade for kvinderne.
Arne Berget
Publikationer < 2008:
Differentierede ventetider
Forslaget om en generel behandlingsgaranti på 1 måned på alle slags operationer er et stykke meget dårligt politisk arbejde. Mennesker med lidt indsigt i sygdomme ved, at nogle sygdomme er livstruende, medens andre kan vente i måneder uden, at sygdommen/tilstanden forværres. Ventetiderne bør selvfølgelig differentieres på dette grundlag, så længe der ikke er overskud af ressourcer. Jeg skulle måske ikke blande mig, for jeg er gået af, og jeg ved ikke om de differentierede ventetider, som jeg har eksemplificeret nedenfor, fortsat er i funktion.
Jeg har arbejdet med differentierede ventetider på en gynækologisk-obstetrisk afdeling i næsten et kvart århundrede, og det er ikke så svært. Det tager en time en gang om måneden. Alle opererende afdelinger kan gøre det.
For 25 år siden indførte vi ventegrupper baseret på det enkle princip, at den, der var mest syg, skulle først ind. Princippet så ud som vist i tabellen. De mest syge var/er dem med kræft og kræftmistanke (gr. 1); hver måned blev ventetiden fra modtagelse af patientens henvisning til den første ledige tid til forundersøgelse opgjort, sådan at patienten straks vidste, at hun skulle til forundersøgelse på afdelingen inden for en uge. Ofte kunne vi samtidig booke en indlæggelse umiddelbart i tilslutning til forundersøgelsen.
De næste ventegrupper – som ventede 1-3 uger - var dem med sygdomme, der kunne udvikle sig livstruende, f. eks. svulster, der ikke med fuldstændig sikkerhed var godartede, samt forstadier til kræft (gr. 2).
At provokerede aborter (gr. 1) kun må vente højst en uge, siger vist sig selv.
Derpå var der så ventegrupper med sygdomme/tilstande, der kunne vente uden at blive livstruende (gr. 3), men som påvirkede hverdag og arbejdsliv. Endelig var der en gruppe 4 (kvindelig sterilisation), som ligefrem bedst ventede et længere antal uger, idet en del af disse kvinder fortrød indgrebet eller indgrebet blev unødvendigt.
Ventetid per <ddmmaa> for den sidst henviste pt. |
Ventetid fra primære henvisning til forundersøgelse |
Ventetid fra primære
henvisning til behandling |
1 Kræft. Kræftmistanke 1 Abortus provocatus, medicinsk 1 Abortus provocatus, kirurgisk 2 Usikkert godartet svulst til ultralyd i cysteamb. 2 Kræftforstadier på livmoderhals og genitalia ext. 3 Godartet svulst i livmoder eller æggestok 3 Blødningsforstyrrelser andre end gr. 14 3 Infektion, smerter, anden uopsættelig gynækologi 3 Nedsynkning, ufrivillig vandladning 3 Ufrivillig barnløshed 4 Sterilisation |
1 uge - - 2 uger 1 uge 4 uger 4 uger 4 uger 4 uger 6 uger 6 uger |
1 uge 1 uge 1 uge 3 uger 2 uge 6 uger 6 uge 3 uger 6 uger 6 uger 8 uger |
I de mange år med differentierede ventetider mødte vi ved forespørgsler om ventetider altid forståelse for vore prioriteringer, selvom patienterne med ikke livstruende sygdomme måtte vente lidt længere.
Da ventetidsgarantien på 2 måneder blev indført, var det interessant at konstatere, at mange af de patienter, der fortsat var i arbejde og ikke gik sygemeldt på grund af deres tilstand, udbad sig længere tid end de to måneder før indlæggelse især for at kunne arrangere sig med arbejdspladsen og kollegerne. Med en generel ventetid på 1 måned vil endnu flere uden tvivl bede om udsættelse for at passe operationen ind i deres liv. Hvorfor så ikke indføre differentierede ventetider? Alle kan jo acceptere, at de mest syge behandles først.
Gentofte, den 5. juni 2007
Arne Berget
Nedlæg al gynækologi og obstetrik på Herlev Hospital og koncentrér gynækologisk onkologi på RH
Region Hovedstadens hospitalsplan er en ønskeliste, som man forventer, at regeringen betaler milliarder til. Ønskerne er store og dyre, velsagtens fordi man ikke selv er skatteopkræver. Et af ønskerne er at nybygge en moder-barn enhed ved siden af Herlevs højhus. Hensigten er at samle fødslerne fra Glostrup og Gentofte dér, og i konsekvens heraf også samle gynækologi fra de to hospitaler på Herlev. Det påtænkte byggeri løber op i et trecifret millionbeløb.
Jeg mener, at planerne bør ændres. En af grundene hertil er, at den kirurgiske gynækologiske onkologi bør samles få steder, jf. Sundhedsstyrelsens anbefaling vedr. kræft i æggestokkene. En anden grund er, at befolkningsunderlaget er rigelig stort til, at regionen kan have 5 og ikke 4 fødesteder, idet der ikke findes det mindste belæg for, at 3-4000 fødsler på en fødeafdeling giver et ringere erfaringsgrundlag end 5000 fødsler. Og endelig kunne et trecifret millionbeløb - hvis pengene da findes - bruges bedre på patienterne end på mursten.
Mit forslag er at undlade det påtænkte nybyggeri i Herlev. I stedet nedlægges gynækologi og obstetrik på Herlev Hospital, og den gynækologiske onkologi samles på RH, hvor den jo allerede findes. På Glostrup og i Gentofte hospitaler bevares fødeafdelingerne sammen med den benigne (godartede) gynækologi. Det sparer penge, det giver den gynækologisk-onkologiske kirurgi det anbefalede kvalitetsløft, og det retablerer vigtige aktiviteter på Glostrup og Gentofte hospitaler.
Neonatal service på døgnbasis har været velfungerende i årtier, og overflytninger er ifølge neonatologerne ikke risikable, når man blot følger nogle regler for klargøring af en nyfødt til overflytning i kuvøse.
Gentofte, den 24. oktober 2007
Arne Berget
Hospitalsstrukturen i Region Hovedstaden burde se således ud:
Når fødeafdelinger, børneafdelinger og skadecentre skal placeres, ved alle, at befolkningen prioriterer nærhed til især disse afdelinger meget højt. Alle er også klar over, at øvelse gør mester, dvs. at mange patienter giver stor rutine og ekspertise. En vis centralisering er derfor vigtig.
Se så nu på kortet over vor region, og placér fødeafdelinger, børneafdelinger og skadecentre så geografisk spredt som muligt. Glem politiske hensyn og diverse små politikeres kongedømmer, og tag hensyn til befolkningen. Der er kun ét fornuftigt resultat:
Fødeafdelingerne, børneafdelingerne og skadecentrene skal ligge på RH, Gentofte, Hillerød samt på enten Hvidovre eller Glostrup eller begge steder. Der vil blive plads disse steder, hvis nedenstående strukturplaner følges.
Hospitalsplanen bør bygge videre på de to mest succesfulde strukturændringer i sygehusvæsenet gennem de seneste 10-20 år:
Den ene strukturændring er at samle akutte sygdomme på visse sygehuse, og at samle ikke-akutte på andre sygehuse. Fordelene er at kunne etablere et stort akutberedskab på nogle få sygehuse, og at have et lille døgnberedskab på de øvrige sygehuse, nemlig et døgnberedskab, som stort set kun skal varetage akutte situationer for de allerede indlagte, f. eks. elektivt opererede, strålebehandlede eller medicinsk behandlede patienter.
Det store akutberedskab betyder samling af tilstrækkelig anæstesi- og intensiv kapacitet på samme sted. Det allermest akutte man har, er hjertestop og iltmangel hos et foster under fødslen. Ingen af disse tilstande kan vente bare få minutter, for så er skaden sket for resten af livet; de akutte sygehuse skal have kapacitet til at klare disse ting på én gang samtidig med akutte operationer. Med sådanne superakutte sygehuse er fremtidens skadecentre også placeret.
Den anden succesfulde strukturændring er etableringen af onkologiske centre i Danmark. Centrene tager sig mest af kræftpatienternes strålebehandling og medicinske behandling. Men i tilgift hertil er man også begyndt at samle den onkologiske kirurgiske behandling på nogle af de onkologiske centre, jf. samlingen af brystkirurgien på Herlev Sygehus. Det har været en succes. Og allerede ti år tidligere centraliserede vi operation for livmoderhalskræft for at højne kvaliteten.
Man bør gå langt videre ad denne vej for at øge kvalitet og overlevelse.
Hvis man følger disse principper, vil der være plads nok både på de akutte sygehuse og på de øvrige sygehuse. Her er et par eksempler: Gentoftes dermatologiske afdeling flytter og fusionerer med Bispebjergs; der bliver herved plads på Gentofte til neonatologi fra Glostrup eller Hvidovre samt fødsler og gynækologi fra Herlev. Herved bliver der plads til Gentoftes cancerkirurgi på Herlev eller evt. Rigshospitalet. De to sidstnævnte hospitaler skal blive enige om, hvilke cancertyper, der bør behandles på Herlev og hvilke på RH, idet kun meget få cancertyper er så hyppige, at de bør behandles begge steder.
Gentofte, den 29.jan. 2007
Arne Berget
Om djøf’eres selvforståelse som sygehusledere
I Dagens Medicin af 18/3 05 belærer DJØF’s formand Finn Borch Andersen os om, at djøf’erne repræsenterer de metoder samt ejer de redskaber, som sikrer beslutningstagerne overblik og gennemskuelighed. Og han fortæller om, at det da er legitimt, at læger ved, at flere ressourcer kan føre til hurtigere helbredelse af flere patienter, medens djøf’erne ved, at der kun er begrænsede ressourcer til rådighed.
Djøf-formanden har her fortalt os, at det lægefaglige synspunkt helt primitivt er ”send flere penge”, medens djøf’erne er dem, der ved, at der ikke er så mange penge, og at det er dem og ingen andre, der kan forelægge sager for politikerne. Han fortæller videre, at de i uddannelsen har lært, at beslutninger skal træffes på et ordentligt, oplyst og professionelt grundlag.
DJØF-formanden negligerer, at sundhedsfaglige synsvinkler på sundhedsfaglige forhold er nødvendige for at kunne tage rigtige beslutninger.
Han synes at tænke på samme måde, som Otto Gelsted ironisk skrev i ”Regler for nobel polemik”: ”- Men sagen da, hvordan med den? - hvad faen rager sagen sagen?”
Man har så store færdigheder, at man ikke har behov for at kende sagens kerne ..
At det står sådan til og visse steder værre, skal jeg give et eksempel på.
Primo januar 2004 meddelte Direktionen på Gentofte Amtssygehus de forsamlede afdelingsledelser, at gyn./obst. afdeling skulle splittes ad. Vi vidste i afdelingsledelsen intet; der havde hverken været henvendelser til os eller drøftelser med os. En bombe var det altså, og begrundelsen var økonomien. Det gynækologiske sengeafsnit skulle lægges sammen med hudafdelingen. (Det indskydes, at det samme uden held havde været forsøgt på andre sygehuse i årene forud). Desuden skulle gynækologisk operationsgang lægges ind under en anden afdeling og gynækologisk dagafsnit lægges ind under en tredje afdeling. Tilbage af gyn./obst. afdeling var kun obstetrikken. Men der skulle fortsat på sygehuset, nu under ledelse af en hudlæge, udføres mindst samme mængde gynækologi, for politikerne havde tre mdr. tidligere vedtaget, at gyn./obst. afdeling skulle bestå som fuldgyldig afdeling i hele sygehusplanperioden til og med 2007!
Nu var de geografiske forhold så gunstige, at det gynækologiske sengeafsnit uden problemer kunne huses sammen med barsel-/svangre afsnittene og den akutte obstetriske modtagelse, og det påvistes, at der kunne spares lige så meget herved, samtidig med at man bevarede en naturlig og nødvendig faglig enhed. Det krævede kun, at Direktionen fandt en passende ”legekammerat” af medicinsk tilsnit til hudafdelingens senge. Hvad sagde Direktionen? Den sagde nej og forklarede, at dens beslutning var den eneste mulige, fordi afdelingens forslag ikke havde den nødvendige besparelse. Det passede ikke, men derudover var det interessant, at det igen var økonomien og ikke det faglige, der anvendtes som argument. Handlede Direktionen her på et ordentligt, oplyst og professionelt grundlag?
Djøf-formanden bør fremover orientere sig om, hvad hans medlemmer foretager sig, før han skamroser dem og arrogant nedgør det sundhedsfaglige niveau.
Tiden er inde til, at det sundhedsfaglige niveau igen indtager sygehusenes førersæde, med mulighed for korrekt saglig og faglig rådgivning til politikerne. Vi skal nok huske at spørge djøf’erne til råds ved om det, som de har forstand på.
Gentofte den 23. marts 2005
Arne Berget
CURRICULUM VITAE
PERSONLIGE DATA
Navn: Arne Berget
CPR-nr.: 290140
SE-nr.: 10 63 14 59
Privatadresse: Juliusvej 4, 2820 Gentofte
Privattelefon: 39 65 09 60
E-mail: arne@berget.dk
RESUMÉ AF UDDANNELSE OG ANSÆTTELSER
1967 Cand. med., Københavns
Universitet
1976 Speciallæge i gynækologi og
obstetrik
1979 Dr. med., Københavns
Universitet,
Emne:
Befolkningsscreening mod livmoderhalskræft.
1980-1981 Overlæge § 4 stk. 3
Gynækologisk-obstetrisk
afdeling G, Amtssygehuset i Glostrup.
1981-2005 Administrerende overlæge § 4 stk. 1
Gynækologisk-obstetrisk
afdeling G, Amtssygehuset i Gentofte
Kirurgiske og medicinske
ansættelser:
1968-1971 Maribo
Gynækologisk-obstetriske
ansættelser:
1972-1974 1. reservelæge, Nykøbing F.
1974-1975 reservelæge, Rigshospitalet
1975-1976 1. reservelæge, Rigshospitalet
1977-1980 1. reservelæge, Amtssygehuset i
Herlev
1980-1981 Overlæge, Amtssygehuset i Glostrup
1981-2005 Administrerende overlæge,
Amtssygehuset i Gentofte
2005 + Censor ved den
lægevidenskabelige embedseksamen og ved
Medicinsk
fagprøve for tredielandes læger
Andre ansættelser:
1985-1987 Sundhedsstyrelsens sagkyndige
rådgiver i gynækologi og obstetrik
1987-1992 Ad hoc sagkyndig rådgiver for
Sundhedsstyrelsen
1993-1999 Patientklagenævnet, sagkyndig
konsulent i gynækologi og obstetrik
2001- Medlem af Dansk Gynækologisk
Cancers repræsentantskab
UDDRAG AF TILLIDS-/ADMINISTRATIVE HVERV
1979-1982 Sekretær og medlem af bestyrelsen i
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG)
1982-1986 Medlem af DSOG's
§ 14-råd
1982-1986 Medlem af overlægerådsbestyrelsen,
Amtssygehuset i Gentofte
1983-1986 Medlem af udvalget for budgetstyring
og afdelingsinformation, Amtssyge-huset
i Gentofte
1983- Medlem af Københavns Amts
cancerprofylakseudvalg
1987-1993 Formand for DSOG's
kursusbedømmelsesudvalg
1986-1989 Medlem af bestyrelsen for Dansk
selskab for Laserterapi. Herunder medarrangør af "First Scandinavian Congress on Laser Therapy"
1989-1992 Sundhedsstyrelsens tilforordnede
vedrørende gynækologi og obstetrik
1989-1993 Formand for DSOG's
overvågningsgruppe vedr. videreuddannelses- og faststillingsreformerne
1990-1994 Formand for lægernes
edb-udviklingsgruppe, Amtssygehuset i Gentofte
1995-2005 Medlem af apparaturudvalget,
Amtssygehuset i Gentofte
1999-2003 Næstformand i det
gynækologisk-obstetriske specialeråd i KAS
UDDRAG AF LEDELSES- OG ADMINISTRATIONSKURSER
1981 Kbh's
Amts ledelses- og organisationskurser
1982 DadL's Ledelses- og
Administrationskursus for overlæger (LAK-kursus)
1992 DSI's 6 måneders certifikatkursus
"Nordic Health Economics Course"
1994- Halvårlige seminarer for afdelingsledelser og
sygehusledelse, KAS Ge.
1998/99
Ledelsesseminar for afdelingsledelser bestående af 3 personer, 4 dage
1998
Arbejdstrivsel og kommunikation.
1-dagsseminar; ledere og mellemledere i
afd.G.
1998
Ledelsesseminar KAS Gentofte. IT,
mål og strategi. 2 dage
1999
KA’s udviklingsafdeling. Lederuddannelse. Externat 2 dage
2000
KA’s udviklingsafdeling. Lederuddannelse. Internat 3
dage
2000 KA’s
udviklingsafdeling. Lederuddannelse. Externat 1 dag
2000 Ledelsesseminar KAS
Gentofte. IT, Mål og strategi. 2 dage
2000 Ledelsesseminar KAS
Gentofte. Ansvar, kompetence, mål og strategi
2001 Ledelsesseminar KAS
Gentofte. Mål og strategi, Ledelsesregulativ
2001 Ledelsesseminar KAS
Gentofte. Mål og strategi, Dialogaftaler
2001-02 Galileo
I Ledelsesudvikling. Kbh.’s Amt.
2002 Ledelsesseminar KAS
Gentofte. Forskning. Planlægning.
2002 Ledelsesseminar KAS
Gentofte. Ledelse, presse, kommunikation.
2002-03 Galileo
II Ledelsesudvikling. Kbh.’s Amt.
UDDRAG AF KONGRES-, SYMPOSIE- OG
FOREDRAGSVIRKSOMHED
Inviteret
foredragsholder ved en række specialefaglige arrangementer.
1982 First
International Congress on Cervical Intraepithelial Neoplasia,
Malmø
1985 FIGO verdenskongres
1987 First
Scandinavian Congress on Laser Therapy;
København, medarrangør
1988 FIGO verdenskongres
1992, 20/5 Berget A: Kvalitetssikringsproces. Fællesledermøde, KAS
Gentofte.
1992,
20/5 Berget A: Produktion kan
måles. Fællesledermøde, KAS Gentofte.
1992,
17/6 Berget A: Kvalitetsmål på
patientservice. Kan patienttilfredsheden øges, effektiviteten forbedres og
ressourceforbruget begrænses - på samme tid?
Temamøde
i Københavns Amts Sygehusudvalg.
1991 FIGO verdenskongres
1997 FIGO verdenskongres
2000 Vth
European Congress on the Menopause 1-5. juli
2001 1. møde i DGC, Dansk Gynækologisk Cancer, 3/5
Deltager
i de fleste af DSOG's og Novo-Nordisk's
faglige forårs- og efterårsmøder
UDDRAG AF UNDERVISNINGSAKTIVITETER
Udover
periodisk undervisning af sygepleje-, lægesekretær-, jordemoder-, laborantelever,
samt lægelige efteruddannelseskurser, nævnes:
1975-1980 Lektor i gynækologi og obstetrik, Kbhs Univ.
1986-1994 Underviser ved den
gynækologisk-obstetriske speciallægeuddannelses
teoretiske A-kurser i gynækologisk onkologi
1986- Klinisk og teoretisk
undervisning af A-kursister i egen afdeling
1989-1991 Arrangør og underviser ved Kbhs Amts kurser i Laserteknologi
1992 Undervisning om
afdelingsledelse ved Kbhs Amts Administrations- og
ledelseskursus for læger
1993 Medarrangør af Seminar om
ledelse for sygehus- og afdelingsledelserne ved KAS
Gentofte
1993 Undervisning om
Rollefordeling i afdelingsledelserne. Dansk Anæsthesiologisk
Selskab
1993-2004 Klinisk lærer i gynækologi og
obstetrik, Kbhs Univ.
PUBLIKATIONSLISTE
1. Berget
A. Orale kontraceptiva og akut kirurgi. Ugeskr Læg 1970;132:1628-9
2. Berget A. Måling af uretralmodstand. Ugeskr Læg 1971;133:1761-5
3. Skaarup P, Berget A,
Szczepanski K. The incidence of complications following
hysterectomy in
relation to the
time interval between cone biopsy and hysterectomy. Acta
Obstet Gynec Scand 1972;50:321-4
4. Berget A, Gyldensted M, Skaarup P, Szczepanski K.
Clinical consequences in patients with suspect cell findings on initial
vaginal cytology. Dan Med Bull 1972;19:131-7
5. Berget
A, Weber T. Metronidazol og graviditet. Ugeskr Læg 1972;134:2085-9
6. Berget A. Epithelial
dysplasia of the cervix uteri. The population screening for cervical carcinoma in the county of Maribo, 1967-69. Dan Med Bull 1974;21:169-71
7. Berget A, Weber T. Influence of oral contraception on cytology and
histology of the cervix uteri. Population screening for
cervical carcinoma in Maribo amt
1967-1969.
Dan Med Bull 1974;21:172-6
8. Berget A. Epidemiologic characteristics in patients with epithelial
dysplasia, carcinoma in situ, and invasive carcinoma of th cervix uteri. The population
screening for cervical carcinoma in Maribo amt 1967-1969. Dan Med Bull 1975;22:252-9
9. Berget A. Massescreening
for cancer cervicis uteri. Ugeskr
Læg 1975;137:1558-9
10. Berget A, Olsen J, Poll P.
Sensitivity and specificity of screening by cervico-vaginal
cytology.
Dan Med
Bull 1977;24:26-9
11. Berget A. Relation of
dysplasia and carcinoma of the uterine cervix to age at onset of sexual life and number of
coital partners. Dan Med Bull 1978;25:172-6
12. Berget A, Olsen J, Poll P.
Initial screening for cervical carcinoma in Præstø amt 1972-75. Dan Med Bull 1978;25:230-2
13. Berget A, Møller KA, Olsen J, Poll P. Rescreening for cervical
carcinoma in Maribo amt
1971-75. Dan Med Bull 1978;25:232-4
14. Berget A. Influence of
population screening on morbidity and mortality of cancer of the uterine cervix
in Maribo amt. Dan Med
Bull 1979;26:91-100
15. Berget A. Screening for
cervical neoplasia. A survey of the
assumptions from studies on the screening in Maribo
amt. Disputats. Lægeforeningens
forlag 1979
16. Berget A, Larsen JF,
Pedersen PH, Rank F. Conization of the cervix by CO2
laser. A non-destructive method. Acta
Obstet Gynec Scand 1980;suppl 93:135
17. Berget A. Behandling af
cervikal intraepitelial neoplasi. Ugeskr Læg 1981;143:3309-10
18. Berget A. Organiseret og uorganiseret screening for livmoderhalskræft.UgeskrLæg
1982;144:64-5
19. Berget A, Larsen JF,
Pedersen PH, Rank F. Cone biopsy of cervix by laser. Lancet 1982;i:222
20. Larsen JF, Berget A,
Pedersen PH, Olesen MB. CO2-laser i gynækologi I. Ugeskr Læg1982;144:3346-50
21. Berget A, Larsen JF,
Pedersen PH, Olesen MB, Aarup
Irene. CO2-laser i gynækologi II. Ugeskr Læg
1982;144:3350-4
22. Berget A, Bock J, Philip J, Poll P, Koch
F, Arffmann E. Rekommandationer for rationel anven-delse
af cervixcytologi som forebyggelse mod cervixcancer. Ugeskr Læg
1983;145:337-8
23. Berget A. CO2-laserkirurgi på cervix uteri uden anæstesi. Præliminær meddelelse. Ugeskr Læg 1983;145:1779-80
24. Berget A. Cervixcancer. I Kræftens
Bekæmpelse; Information til praktiserende læger. Okt
1983
25. Berget A. Undersøgelse og behandling for cervikal
intraepitelial neoplasi.
Kapitel i: Prækankroser i Gynækologien. Ed:
J. E. Bock. Fadl's forlag 1984
26. Lynge E, Berget A. Cervical cancer and screening in Denmark. Huisarts en Wetenschap 1984;27:412-4
27. Lynge E, Berget A. Cervixcancer og screening i DK.
Månedsskr Prakt Lægegern
1985;499-504
28. Berget A. Gynækologisk-obstetrisk produktivitet. Analyse og
tilbagevisning af konklusioner i rapport fra Indenrigsministeriets
produktivitetsudvalg. Ugeskr Læg 1985;147:208-10
29. Berget A, Hart Hansen JP, Badsberg E, Weberg E, Pedersen
PH, Rank F, Hansen K, Vetner M, Bock JE. Klassifikation og registrering af cervikale prækankroser. Ugeskr Læg 1985;147:1655-6
30. Hertel J, Lenstrup
C, Krasilnikoff PA, Berget A. Fødsel
under vand. Ugeskr Læg 1985;147:3201
31. Kjøller M, Holm-Nielsen G, Meiland H, Mauritzen K, Berget A, Hancke
S. Prenatal obstruction of the ileum diagnosed by ultrasound. Prenatal
Diagnosis 1985;5:427-30
32. Berget A, Lenstrup C. Cervical
intraepithelial neoplasia. Examination,
treatment and follow-up. Obstet Gynec Survey 1985;40:545-52
33. Bostofte E, Berget A, Larsen JF, Pedersen PH, Rank F. Conization
by carbon dioxide laser or cold knife in the treatment of cervical
intra-epithelial neoplasia. Acta
Obstet Gynecol Scand 1986;65:199-202
34. Andersen HH, Folke K, Frimodt-Møller
C, Berget A. Didelphic
uterus, atretic unilateral vaginacommunicating
with a double vagina, ipsilateral renal hypoplasia
and ectopic ureter. Acta Obstet
Gynecol Scand 1986;65:799-801
35. Mouritsen L, Petersen JH, Folke K, Frimodt-Møller C, Berget A. Colposuspension
compared with levator ani
muscle repair for correction of female stress urinary incontinence.
World J Urol 1986;4:38-40
36. Rubin DH, Leventhal JM, Krasilnikoff
PA, Weile B, Berget
A. Effect of passive smoking on birth weight. Lancet 1986;ii:415-7
37. Bagi P, Worning
AN, Nordsten M, Berget
A, Badsberg E. The prognostic
significance of virus-associated changes in grade 1 cervical intraepithelial neoplasia. Acta Obstet Gynecol Scand1987;66:441-3
38. Berget A, Andreasson B, Bock JE, Bostofte
E, Hebjørn S, Isager-Sally
L, Philipsen T, Schantz A,
Weber T. Outpatient treatment of cervical intra-epithelial neoplasia.
The CO2-laser versuscryotherapy, a
randomized trial. Acta Obstet
Gynecol Scand 1987;66:531-6
39. Lenstrup C, Schantz
A, Berget A, Feder
E, Rosenø H, Hertel J. Warm
tub bath during delivery.
Acta Obstet
Gynecol Scand 1987;66:709-12
40. Rubin DH, Leventhal JM, Krasilnikoff
PA, Weile B, Berget
A. Cigarette smoking and alcohol consumption during pregnancy by danish women and their spouses - a potential source of fetal morbidity. Amer J Drug & Alcohol
Abuse 1988;14:405-17
41. Berget A. Metodebeskrivelse ved laser-behandling.
Ugeskr Læg 1989;151:782
42. Stampe-Sørensen S, Wilken-Jensen
C, Heisterberg L, Bock JE, Berget A. A random allocationcomparison
of intracervical prostaglandin E2 and gemeprost vaginal pessaries for
induction of second trimester abortion. J Obstet
Gynaecol 1989;10:117-9
43. Rubin DH, Leventhal JM, Krasilnikoff
PA, Kuo HS, Jekel JF, Weile B, Kurzon M, Berget A.Relationship between infant
feeding and infectious illness: A prospective study of infants during the first
year of life. Pediatrics 1990;85:464-71
44. Christensen H, Thyssen HH, Schebye O, Berget A.
Three highly sensitive "bedside" serum and urine tests for pregnancy
compared. Clin Chem 1990;36:1686-8
45. Tabor A, Berget A.
Cold-knife and laser conization for cervical
intraepithelial neoplasia. Obstet Gynecol 1990;76:633-5
46. Colov NP, Thranov
I, Berget A. Treatment of vulvar
intraepithelial neoplasia with the CO2 laserLasers Med Science 1990;5:61-4
47. Berget A, Abildtrup Helle, oversgpl.
Sådan kan arbejdet gøres op på sygehuse. Journal for sundhedsvæsenet
1990;1:18-21
48. Berget A, Andreasson B, Bock JE. Laser and cryo surgery for cervical intraepithelial neoplasia. A randomized trial with
longterm follow-up. Acta
Obstet Gynecol Scand 1991;70:231-5
49. Tabor A, Berget A.
Cold-knife and laser conization for cervical
intraepithelial neoplasia. Obstet Gynecol Survey 1991; 46: 103-4
50. Berget A. Kvalitet. Personalebladet, KAS Gentofte februar 1992, 13.
51. Sørensen SS, Colov
NP, Andreasson B, Bock JE, Berget A, Schmidt T. Induction of labor
by vaginal prostaglandin E2. A randomized study comparing pessaries
with vaginal tablets. Acta Obstet
Gynecol 1992;71:201-6
52. Thyssen, HH, Christensen H, Scheby O, Berget, A,
Arends J, Olesen Larsen S.
Elimination af humant
choriongonadotropin i serum
og urin efter
ukompliceret provokeret
abort i 1. trimester. Ugeskr Læg 1992;154:2071-2
53. Shaw RW et al, bl.a. Berget A, Hertz J. An open randomized comparative study of the
effect of goserelin depot and danazol
inthe treatment of endometriosis. Fertil Steril 1992;58:265-72
54. Salomon G, Anthonisen B, Groth J, Berget A, Olesen H, Parbo J, Kofod-Hansen B, Liang CFBloch CM. Pilot study preceding a systematic hearing screening of newborns based on evoked otoacustic
emissions. Advances in Otoacustic Emissions, Vol I: Fundamental and Clinical Appli-cations
1993.
55. Mouritsen L, Strandberg
C, Jensen AR, Berget A, Frimodt-Møller C, Folke K. Inter-
and intra- observer variation of colpo-cysto-urethro-graphy diagnoses. Acta
Obstet Gynecol Scand 1993; 72:
200-4
56. Møller LMA, Berget A. Prehysterectomy curettage in
women with uterine fibromyomata is notworthwhile. Acta Obstet
Gynecol Scand 1993; 72: 374-6
57. Møller LMA, Berget A. Prelaparotomy curettage on
suspicion of ovarian cancer - a low yield pro cedure.
J Obstet Gynecol 1993; 13: 466-7
58. Nielsen IK, Mouritsen AL, Berget A. Afvikling af venteliste for
kvinder med incontinentia urinaeog/eller
descensus genitalis. Ugeskr Læg 1995; 157: 2012-4
59. Berget A. Gynekologi, ed.’s
Bergsjø et al. Univ.forlaget
Oslo. Ugeskr Læg 1998; 160: 157-62
60. Berget A. Cervixcancer og
cytologi. Månedskr Prak Læg 1998; 1525-30.
61. Berget A. Gynækologi, ed.’s Bock J et al.
Munksgaard Kbh. 1998; 161: 1936
62. Berget A, Thranov I. Livmoderhalskræft. www.cancer.dk.
Kræftens Bekæmpelse 2000; kræftserie
Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte
1981
Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte
1982
Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte
1983
Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte
1984
Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte
1985
Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte
1986
Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte
1987
Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte
1988
Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte
1989
Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte
1990
Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte
1991
Årsberetning Gyn-obst
afd. G, KAS Gentofte 1992
Årsberetning Gyn-obst
afd. G, KAS Gentofte 1993
Årsberetning Gyn-obst
afd. G, KAS Gentofte 1994
Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte
1995
Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte
1996
Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte
1997
Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte
1998
Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte
1999
Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte
2000
Årsberetning
Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 2001
Årsberetning
Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 2002
Årsberetning
Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 2003
Alle årsberetninger findes på
Rigsarkivet.
Til top Forside